Skip to content

Mit nytårsforsæt for 2020

Teksten på billedet er fra en meget lækker Johan Bülow julekalender jeg fik ❤️

Jeg har nu aldrig været den helt store tilhænger eller aktiv bruger af nytårsforsæt. I klassisk stil og på måske lidt hellig vis, synes jeg bedst om at gennemføre forandringer når det giver mening, og ikke i forbindelse med et årsskifte… Men sådan et nyt år er jo alligevel en særlig anledning til at reflektere lidt over året der er gået, hvor vi er nu og hvad vi ser frem i mod. Det vil jeg dele med jer her!

Vi skal møde lille guldklump

Mens jeg skriver dette indlæg, hopper og danser lillebror rundt i mavsen, som en altid tydeligt påmindelse om at noget virkelig betydningsfuldt er på vej til vores lille familie! Det begynder efterhånden at være virkelig snart, at vi skal være forældre til to, det virker stadigvæk vildt at tænke på.

Vi har løbende fået lidt små praktiske ting på plads, så vi er rimelig forberedte. For selvom vi jo syntes at vi havde aaalt hvad man får brug for med sådan en lille, så længe siden er det jo ikke ligefrem at vi var der sidst, så er der bare ting som er smart at have dobbelt af fremover. Vi har derfor købt en ny seng til lillebror, en søskendeklapvogn så vi kan trille med begge guldklumper og så skal vi have købt lidt småting som en ekstra sengerand osv.

Måske er guldklumpen ikke så lille endda ❤️

Vi stresser heldigvis ikke over det, men samtidig kan jeg godt mærke mit “mor/kvinde/gravidgen” indfinder sig i mit hoved og jeg vil gerne forberede vores hjem og fysiske rammer en smule, på den store omvæltning det alt andet lige vil blive med endnu en guldklump.
Dette behov for at “bygge rede” leder mig til mit næste punkt…..

Fyld fryseren

Jeg ved selvfølgelig godt at vores liv ikke kommer til at stå fuldkommen stille, af at få et barn mere, men…..
Jeg husker også vores grønne uvidende ankomst til livet som førstegangsforælder, som en kortvarig undtagelsestilstand, hvor god mad fra fryseren som bare kunne varmes, var en virkelig lækker bonus. Der er desuden intet af den mad der var gjort klar til formålet dengang, som ikke blev spist og nydt i stor stil!

Samtidig er vi begge ret glade for vores hjemmelavede mad og ikke specielt indstillet på at leve af fast food/take away i mere end en dag i ny og næ.
Derfor er det min plan, at forsøge at hygge mig med at fylde fryseren lidt op i januar. Det kræver ikke alverden at lave større portioner af aftensmaden ind imellem, og vi er især glade for at hive fx pitabrød, burgerboller, pizza eller en rest bønnegryde op af fryseren. Så kan vi bare nøjes med at varme rester og lave lidt grønt tilbehør.

Derudover er ankomsten af en lille ny til familien jo en glædelig anledning til at se familie og venner, så kunne det være dejligt med lidt lækkert i fryseren, som kan hives op og serveres uden anstrengelse eller stress. Og så er det jo altid lækkert med en lille hjemmelavet snack!

Dobbelt op på mor

2020 bliver formentlig især præget af vores udvidelse fra 3-4 i familien (okay her er uldtotten ikke talt med) og det sætter naturligt en masse tanker i gang.

Jeg er selvfølgelig virkelig spændt på at skulle være mor til to! Når jeg tænker tilbage på de sidste år af vores liv, blev jeg gravid i 2017, fødte guldklump i 2018, gravid med endnu en guldklump i 2019 og skal føde igen i 2020. Nu tror du måske del “leg” fortsætter de kommende år til vi har et helt fodboldhold, meen så tager du (formentlig) fejl ❤️
Morlivet har virkelg indfundet sig og jeg er ret vild med det! Det er fantastisk og hårdt, givende, udfordrende, udviklende og en kæmpe oplevelse som jeg er taknemmelig for at blive beriget med hver dag.

Mormonster i søvnunderskud

Det er så også mit mål at tænke på dette, når jeg skal være vågen mere end hvad der altid er helt komfortabelt, med en lille ny guldklump og sikkert også vores store ind imellem. Lige dér er det vidst noget med at huske på, at de vågne nætter er der for en stund. At vi før har klaret den, selvom man til tider har følt sig noget tyndhudet og brugt. Lige der kan et nogenlunde uforstyrret kram med min bedre halvdel betyde alverden, eller bare 5 min alene på toilettet… Eller en kop kaffe med en veninde.

En god kop kaffe med manden min er noget af det bedste… MEN! Det sker bare (ofte) at vi ender med at drikke den hver for sig, mens vi skiftevis er på tilsyneladende vigtige eventyr med guldklumpen….

Men uanset hvad, har vores første 1,5 år som forældre lært mig, at de dårlige nætter vil være der, men der er heldigvis klar overvægt at de mere rolige. Samtidig har jeg nu erfaret at jeg faktisk kan være et menneske selv med lidt søvn, ikke det flotteste og allermest overskudsboblende af slagsen, men en helt ok mor og faktisk også kone (…synes jeg selv).

“Man kender først rigtigt hinanden, efter en fødsel”

Uanset hvad, skal vi nok klare den. Det har vi gjort før og jeg synes vi har gjort det godt. Jeg kender min mand og drengenes fantastiske far, meget bedre efter vores første 1,5 år som forældre sammen og jeg er stadigvæk vild med ham!
Selvom han jo så også kender mig væsentlig bedre nu, efter at have oplevet mig bl.a. fødende med alt hvad det byder på, i ynkeligt søvnunderskud, med håret sat op i knold, ingen make up i lange perioder og ikke mindst i den kæmpe tvivl og frustration det til tider er, når man er i fuld gang med at lære at være forældre.

Selv med alt det oven i bagagen, kaldet ægteskab, forældreskab og parforhold, er jeg heldigvis ret sikker på at han ligesom jeg, har mere end lyst til at blive.
Blive for at opleve, dele og nyde de eventyr vi begiver os ud på.
Så 2020, vi er klar, så klar som vi kan blive, vi er spændte og vi glæder os!

Lykken er at dele livet med ham, som jeg har lyst til at date hver dag ❤️
…Og så selvfølgelig at sove til mere end kl.6, at få et langt roligt bad alene, morgenkaffe, guldklumpen og alt det andet gode ❤️
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *