Skip to content

1 1/2 år som mor – Hvad har jeg lært?

Til sådan en overskrift, kan man næsten få lyst til, på lidt hellig “jeg er blevet mor”-vis at svare “hvad har jeg ikke lært det sidste 1,5 år??”

For helt ærligt, mine første 18 måneder som mor, har på alle måder været en dannelsesrejse i en liga man sjældent har befundet sig i, før man får det fulde ansvar for sådan et lille menneske. Pludselig er man på en måde blevet sådan helt rigtig voksen og man tager sig selv i at have indført noget nær bandeforbud, ens risikovillighed er minimeret til dårligt nok at krydse et rødt fodgængerfelt og ens lyst til at gå tidligt i seng maksimeret til et niveau man førhen ville være flov over.

”Livet bliver aldrig det samme igen”

Mens man som førstegangsforældre venter på guldklumpens ankomst, hører man mere end én gang at “tingene aldrig bliver det samme igen”. Jeg kan stadigvæk blive lidt træt når jeg hører den sætning, for den siger på en måde både ingenting og alting, om det at blive forældre…

Når alt kommer til alt, så bliver tingene faktisk aldrig de samme igen. Og heldigvis for det! For det er jo en helt vanvittig gave at få sådan et lille menneske helt absurd tæt ind på livet, selvom man i glimt drømmer sig tilbage til fx stille og rolige weekendmorgener, hvor man vågner når man er klar og drikker både kaffekop nummer et og to, i et yderst roligt og behageligt tempo.

Vores virkelighed i dag, byder oftere på at vi har haft en hyggelig morgenstund med stort dejligt morgenbord OG tømt Netto til hele den kommende uge, ud fra den allerede udarbejdede madplan og indkøbsseddel, for at være færdige og hjemme igen klokken 9!

Skal jeg opsummere hvad jeg blandt andet har lært som mor, til en fantastisk guldklump gennem de sidste 18 måneder (wauw det er gået stærkt!!) er det med udgangspunkt i en, til tider stejl læringskurve. Jeg havde ikke den store erfaring med små børn og vi følte os nok begge relativt grønne, men fulde af spænding og lyst til at påbegynde den uendelige forældreuddannelse. Og det skal jeg da lige love for er blevet en realitet ❤️

Læring om dullegrej, lort og parforhold

De væsentligste punkter i min læring, af vidt forskellig tyngde er dog fx:

  • At være mor til en guldklump ER rent faktisk det ultimativt mest fantastiske OG det ultimativt hårdeste
  • Lort er ikke så slemt endda, HVIS det kommer fra ens eget barn
  • Jeg kan gøre mig færdig på badeværelset med dullegrej og lign. langt hurtigere end jeg anede og havde erfaring med fra tidligere
  • Min mand er virkelig velvalgt, når man tænker på hvor lidt han kan irritere mig, selv efter fx flere søvnløse nætter med sygt barn. Dér ved man at man er virkelig godt gift!
  • Det gør dybest set ingen forskel om sengetøj, stofbleer og andet vasketøj ligger pænt lagt sammen i skuffen, for det er et spørgsmål om meget kort tid, før en krudtugle har smidt det hele i en bunke på gulvet…
  • Hvis jeg er kommet afsted med en lille plet på tøjet, er det virkelig ikke det værste der kan ske… Trust me! Uden bleer kan ende langt værre….
  • Jeg kan faktisk klare mig med utrolig lidt søvn og stadigvæk være et menneske. Måske ikke et decideret rart og/eller flot menneske, men alligevel et menneske som kan tage vare på en guldklump og komme fint igennem de svære stunder.
  • Rengøring er overvurderet! Eller der sker i hvert fald ikke noget ved at der findes en enkelt nullermand i hytten, som begynder at kune flyve rundt. Når jeg/vi igen er klar til at cleane hytten, er den der alligvel stadigvæk, nu endda med selskab.
  • Mit niveau af tålmodighed er uendelig meget højere end jeg var klar over! Et barn kræver tålmodighed, ekstremt. meget. tålmodighed. Og der er det bare ikke fair at lade min ellers ret omfattende utålmodighed fylde mere, end min guldklump behov for hjælp og guidening af en mor der har rimelig styr på sig selv.
  • Det er muligt jeg følte mig stresset til tider førhen, men… Min stresstolerance er blevet mangedoblet siden jeg blev mor og mængden af bolde i luften er konstant maksimeret, samtidig med at jeg kan gribe flere end nogensinde før. Morlivet er til tider multitasking level 100! (Det skriver jeg på mit CV!)
  • Det ér rent faktisk en kunst at være tilstede i nuet, især for en planlæggende type som jeg. Men! Børn er mestre til det og de fortjener også voksne som evner det i nærværet med dem. Så da guldklumpen ankom blev det pludselig helt naturligt at begrænse telefonens hysteriske ringetone, de høje lyde ved alle former for modtagne beskeder og notifikationer og bare være tilstede! Jeg skal nok få gloet på den telefon…
  • Det er dejligt, som I virkelig dejligt at gå i bad….Alene!! Det er også hyggeligt at have selskab af guldklumpen, men det koster en del på roen og følelsen af at være tanket op på wellness, efter sådan en gang alene spatid ala 15 minutter på badeværelset bare mig!

Jeg er ikke det mindste i tvivl om at jeg har mange glæder, bekymringer og meget læring tilgode de kommende mange år! Hvis jeg skulle glemme det, går der sjældent længe imellem at sætningen “små børn små problemer, store børn store problemer” møder min vej. Men jeg synes alligevel at rejsen indtil nu har været vild, fantastisk og enormt lærerig! Jeg vil endda være klichéagtige nok til at påstå jeg har lært mere om mig selv det sidste 1 1/2 år end de første ca 28…. Så kan man jo tænke lidt over det. Og også huske på, at manden min har været en komplet uundværlig makker på turen, jeg er mere er glad for at vi deler det, nyder det og klarer det sammen.

Så tak for dig manden min og kæmpe tak for vores guldklump ❤️

Lykken er at putte med sin guldklump ❤️

Læs også mit indlæg om “Gravide maver og hvad de hører på deres vej” eller “Når 3 bliver til 4 – Tanker og…bekymringer

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *