Skip to content

Firbenet fascination

Jeg er på mange måder ret vild med at vores guldklump har mulighed for at vokse op sammen med en firbenet ven, det giver en helt særlig læring med en firbenet ven. Vores uldtot er en ældre herre, som opfører sig så fint over for guldklumpen og som vi aldrig er nervøse for kan eller vil gøre ham noget.

…Det skyldes selvfølgelig nok også hans kampvægt på 5 kg hvilket er væsentlig under halvdelen af hvad guldklumpen er nået op på. Samtidig er uldtotten gennem tiden er blevet en hel del tænder fattigere, da hans hundedesign desværre ikke har udstyret ham med det bedste tandsæt, hvilket han dog ikke umiddelbart har noteret sig…

Gode venner – Især når begge mener at vejen går deres vej ❤️

Guldklumpen og uldtotten har hygget sig på forskellig vi, i takt med at guldklumpen er blevet mere mobil, nysgerrig og opsøgende. Der har altid været en tydelig fascination, af denne uldtot som færdes helt nede i børnehøjde og laver sjove ting som at ruske sin kurv, “hoppe” kurven god inden lur og drøne rundt med legetøj der kan trækkes i. Det har dog også medført at guldklumpen har taget “kampen” op og i takt med hans fysiske styrke har taget til, har hans vilje også nået en volumen som kan høres, når det ikke går som ønsket…

Der er da derfor også tidspunkter hvor jeg har lidt sværere ved at nyde barn og hund i mere eller mindre skøn forening…

Når legen når uhensigtsmæssige højder, guldklumpen bliver tosset og uldtottens intentioner om at slippe legetøjet selvfølgelig også er ikke eksisterende.

Når guldklumpen vil nusse uldtotten, som i stedet vælger at gå lige når nusselappen nærmer sig.

Når guldklumpen vælger at sætte en jagt ind på at fange uldtotten, for så at udtrykke sin kærlige fascination af denne firbenede ven med en uhensigtsmæssigt velplaceret fodpedal...

Når “ae ae” bliver erstattet af “klap klap” eller hiv i ørerne.

Ingen af delene er tilladt, det skal være ok at være uldtot i en børnefamilie, men det kan til tider sætte moren eller faren på lidt overarbejde når der skal være plads til alt størrelser.

Det får mig ind imellem også til at tænke over, at denne forsoning mellem to individer med hver sin vilje og intentioner, nok vil genopstå når lillebror ankommer og to guldklumper skal mødes i kommunikationens og fællesskabets finurlige kunst.

Forhåbentlig stadigvæk krydret med selskabet af en firbenet uldtot, som gør hverdagen lidt mere farverig i en børnefamilie fyldt med eventyrlyst, lysten til at udforske og afprøve og en hel masse energi til formålet.

Årstiden og påklædningen skifter, men guldklumpen- og uldtottens eventyrlyst er uændret ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *