Skip to content

Når 3 bliver til 4 – Tanker og… bekymringer

Som jeg tidligere har delt med jer, venter vi en lille ny ❤️ Det er kæmpe stort og lige så fantastisk som første gang! Selvom meget er velkendt og ikke helt så nyt og uprøvet som når man får sit første barn, er det stadigvæk en helt vild følelse at få to streger på graviditetstesten, at mærke den lille fnuller sparke i maven og at se fnullers hule og dermed fnuller vokse i hastig fart.

Samtidig med at meget er velkendt og trygt, er andre ting ukendte og nye. Det gælder især det faktum at gå fra vores familie på 3 (plus uldtotten) til 4. Nu tænker du måske at det da nok skal gå rigtig godt og at det da ikke er værd at bruge krudt på at bekymre sig om. Og det er jeg fuldstændig enig med dig i 🙂 Men! Virkeligheden fungerer her bare en smule anderledes for mig, for…

Hvordan skal jeg være en god mor, snart for to, med ret forskellige behov?

Hvor skal Fnuller og guldklumpen egentlig sove fremover?

Hvordan kommer det til at gå med at være ude med dem begge på egen hånd?

Kan jeg stadigvæk hjemmepasse guldklumpen på allerbedste vis, som jeg føler vi gør i dag?

Hvordan giver jeg Fnuller den ro og tid, som en helt lille især har brug for?

Og så videre og så videre….

Når jeg tænker mig grundigt om og virkelig mærker efter ved jeg, at jeg/vi kommer til at få det hele til at gå rigtig godt. For vi vil begge vores guldklump(er) og familie så meget, vi prioriterer, handler og navigerer ud fra vores fælles værdier og kærlighed til vores lille familie, med det kommer vi ekstremt langt.

Når jeg alligevel bekymrer mig, er det formentlig fordi det er fuldkommen naturligt og en (for nogen) vigtig forberedelse til det nye der venter, så man har gjort sig overvejelserne og tankerne omkring hvad man gerne vil og hvordan.
Samtidig møder jeg for tiden, måske i takt med at maven åbenlyst vokser, jævnligt spørgsmål fra søde og interesserede medmennesker, som spørger noget i retning af “hvad er planen?”
Og det synes jeg faktisk er svært at svære på, måske næsten umuligt. For selvfølgelig har jeg og vi tænkt en masse over det og snakket om hvad der venter og hvad vi gerne vil, men det er omvendt cirka umuligt at planlægge på lang sigt med børn, især når vi endnu ikke har mødt den ene endnu 🙂

Så trods vores begges trang til at planlægge og have “styr” på rammerne, bliver det en løbende lærerig proces, lige som det var første gang. Og selvom læringskurven til tider var stejl, er jeg virkelig glad for og stolt over hvordan vores proces har været og hvor vi er i dag alle 3.

Det får mig også til at tro på, at vi nok skal komme virkelig fint igennem overgangen fra 3 til 4. Det bliver nyt og en tilvænning for os alle, men vi har tiden til at lande godt i det og glæde os over hvor heldige vi er, faktisk at kunne skabe en familie.

Jeg har derfor besluttet mig for, i hvert fald for nu, at ja jeg bliver selvfølgelig også en god mor til begge guldklumper, selvfølgelig kan vi passe guldklumpen godt og selvfølgelig løser det praktiske ting sig.
Men hold op det bliver spændende og hvor er det svært helt at forstå at vi inden længe er en familie på 4 ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *