Skip to content

Der har været en stille tid på bloggen fordi….

Der har været lidt stille en periode på bloggen af den simple, men ærlige årsag at jeg har været træt, meget træt. Altså ikke sådan morgentræt og/eller mandagstræt, mere sådan “jeg kan falde i søvn hvor som helst, når som helst” træt.

Det har været en smule irriterende, jeg er normalt typen der suser rundt og laver lidt hist og her og jeg trives med at være aktiv og rode med en masse. Så det har krævet lidt at acceptere at det bare er sådan det er lige nu.. Samtidig har guldklumpen cirka dobbelt så meget energi som jeg har haft, så jeg har brugt det hele på at være en god mor for ham ❤️

Men! Grunden til at trætheden har haft overmandet min normale udmærkede energi er noget så fin! Og faktisk en hemmelighed vi har gået rundt med de seneste måneder, hvilket har været en svær disciplin af flere årsager.

Blandt andet har min krop har gjort dette hemmelighedskræmmeri til lidt af en udfordring, og har flere gange medført at vi er blevet spurgt om vi mon har familieforøgelse på vej?? Det er altså trods løst tøj, men man kan ikke permanent undgå at gå i modvind?!

Men JA! Det har vi ❤️ En lille Fnuller er ved at blive bagt, vi har set den til scanning og trods sin endnu begrænsede størrelse, er den noget så fin. Så fin at moren nærmest ikke kunne trække vejret et øjeblik, klemte mandens hånd lidt vel hårdt og kunne mærke vandet komme snigende i øjnene.

Allerede kan man se de fine små fingre, hjernehalvdelene, ribben, røgsøjle, ben, små fødder, næseben, kæbeknogler og meget mere. Det var en stor oplevelse første gang da vi ventede guldklumpen, men det var lige så stort denne gang synes jeg ❤️ Lyden af det lille hjerte der banker i fuld fart.

Jeg har haft en en lidt surrealistisk opfattelse af de to streger på pinden for flere måneder siden, indtil denne scanning. Selvom maven tydeligt voksede var jeg var ikke HELT sikker på at der var noget derinde, altså en rigtig Fnuller. Det bunder dybest set i bekymringen for at det ikke ender som man håber, de første måneder er en usikker og til tider lidt svær tid synes jeg. Men der er en helt rigtig Fnuller derinde og vi føler os heldige over at den ser så fin ud og bager perfekt til vi ses i det tidlige forår.

Mine drenge som fylder mig med lykke hver dag ❤️

Så kære jer ❤️ Nu ved I det! Vores lille familie bliver beriget med endnu en guldklump og jeg har flere gange fået at vide, at der følger mere energi med til mor og far, når endnu et barn bliver en del af familien. Så det vælger jeg at tro på 🤞🏼(det får jeg også brug for) og så glæder vi os til vi at møde og lære Fnuller at kende.

Indtil da vil jeg nok fortsætte mine periodevise bekymringer om hvordan det kommer til at gå med to små guldklumper, men jeg er mere end sikker på at det kommer til at gå. Jeg er stolt over hvordan manden min og jeg er vokset med “opgaven” og vores roller som forældre og jeg er sikker på at vi har masser af hjerterum til endnu én.

Det må jeg huske at tænke på, når der går mor i den og jeg bliver grebet af “hvor skal Fnuller så sove”, “hvordan skal vi klare den om natten med to banditter”, “jeg synes det kan være så hårdt med ét barn” og “hvordan kan jeg være den bedste mor for to små” ❤️

Men uanset hvad, er dette den ultimative homemade happiness for os! Vi er glade, spændte og føler os heldige ❤️❤️

Tak fordi du læste med 🙏🏼

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *