Skip to content

Hvordan aktiverer man sin 1-årige guldklump? …Hver dag

Da jeg seriøst overvejede at blive hjemmegående, var en af mine tanker og store bekymringer det at aktivere en skøn krudtugle som vores, hver. eneste. dag.

Jeg har dejligt og ærligt veninder og bekendte, som fortæller at når de har holdt sommerferie med ungerne en 2-3 uger, trænger alle efterhånden til at det bliver hverdag igen og alle har hver deres rutiner og gøremål. Hver for sig.

Hvor hårdt kan det være at passe sit eget barn?

Hårdt! Overraskende hårdt! Mange forældre synes det er en smule uoverskueligt at være sammen med sine børn konstant og det kan jeg godt forstå! Omvendt synes jeg også det er skræmmende og en anelse absurd, hvis vi som forældre har brug for at udlicitere “opgaven” omkring fx at aktivere vores egne (små) børn, som mange (af en lang række grunde!) bliver det i pasningstilbud.

For selvfølgelig handler det ikke kun om at vi sender ungerne afsted hver dag, for at andre kan forsøge at følge med deres imponerende energiniveau hele dagen. Men hvis vi skærer alle mulige andre grunde fra, så tror jeg alligevel også det handler om, at vi ikke synes vi kan matche ungernes aktivitets- og eventyrbehov behov på daglig basis.

Som hjemmegående er det noget jeg møder hver dag i praksis, for der er kun mig til at træffe beslutningerne og få ideerne til at strikke en god dag sammen, for både en krudtugle på 15 måneder og en mor på 30 år.

Har du ferie?

Som “stay at home mom” er der bare ikke den store forskel på hverdage og ferie. Når folk der ikke kender os, spørger mig om jeg har ferie siden jeg er sammen med mit barn en helt almindelig tirsdag, svarer jeg ofte at jeg har ferie en blanding af altid eller aldrig, afhængig af øjnene der ser.

For helt ærligt så er der dage hvor jeg godt gad være den der går ren og velklædt ud af døren om morgenen, for at være produktiv og i voksent selskab på jobbet. Men så er der også alle de andre dage, som fylder langt størstedelen, hvor jeg synes det er ret herligt at have udsigt til en hel dag, hvor guldklumpen og jeg skal være sammen og lave cirka lige det vi har lyst til. Så må dagene med morgenbade, fint ordnet hår, nystrøget hvid skjorte og lækre sko komme retur når tid er 🙂

Fuldt booket kalender

I starten var jeg noget utilpas når kalenderen ikke var booket med aftaler hver dag, det var nok mest den virkelighed jeg har praktiseret og kender. Efterhånden har jeg fundet roen i bare at være i dagen lige som den er og mere spontant gøre hvad der passer os lige den dag. Samtidig har vi også aftaler og arrangementer ofte, så vi kommer alligevel ud at suse næsten hver dag så både han og jeg ser verden (i hvert fald vores eget postnummer) og andre mennesker 🙂 Så tanken om hjemmegående unger der ser husets fire vægge, er o hvert fald ikke aktuel her, så ville moren da også blive kuldret!

Helt praktisk så nyder vi ofte de helt små ting. Forleden cyklede vi i morgensolen en tur i skoven. Ham godt klædt på, op i cykelstolen og så ellers ud at få vind i cykelhjelmen. Der blev rodet med pinde i skovbunden, kigget på rindende vand og en hest på vores vej. Han synes det er ret herligt at opleve på denne måde og moren kigger på, er med, får frisk luft, rørt stængerne og sol i ansigtet. Ikke så skidt endda.

Der skal ikke så meget til. Hverken for en 15 måneders guldklump eller en tidligere turbo- og nu hjemmegående mor. At vise ham de mindste og de største ting i livet, at opleve ham opleve det og dele det med hinanden, det er faktisk stort hvis man tænker og mærker efter. Så behøver det ikke være så fancy eller tætpakket i kalenderen. Når vi ser på ham med vores forældreøjne, og når de som kender os godt, eller ikke gør, ser på ham og oplever ham, er det mit indtryk at vi alle møder en glad og skøn krudtugle, med masser af mod på tilværelsen, tillid til sine omgivelser og lysten til hele tiden at skulle på nye eventyr. Og mor skal med 🙂

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *