Skip to content

Gode råd og kommentarer, som (førstegangs) forældre ikke har brug for

I vores dejlige danske kultur, kan vi oftest blive enige om nogle helt grundlæggende ting, omkring det at blive nogens mor eller far. Vi hører ofte sætninger som “du kender dit barn bedst” eller “stol på din intuition”, “alle børn/forældre er forskellige”. Alligevel opstår der, er min erfaring, situationer hvor man som (førstegangs)forælder får gode råd med på vejen, som ikke ligefrem bygger på ovenstående fælles forståelse af plads til forskellighed og egne valg. Det er den slags situationer, hvor man som førstegangsforælder endnu ikke er så tykhudet at alting preller af, men der hvor andres holdning til måden man er forælder på, faktisk rammer en smule. Efter det første halve år, er den grønne skrøbelige tilgang dog i lang størstedelen af tiden erstattet med ro i maven ❤️

Så lad os lige give et par af de råd som du godt kan undvære, lidt attention, så vi måske kan nå tilbage til, at man som far og mor, faktisk er dem der kender guldklumpen bedst. Fordi man bruger døgnet rundt sammen med vidunderet og lærer på konsekvent og ærlig vis hvad der er brug for, hvornår.

“Børn skal have lov til at græde”

Børn kommer til at græde. Det tror jeg ikke man skal have været forælder i mange timer, for at opdage. Men man behøver næppe heller have en lang forælderkarriere på CV’et, før man erfarer at gråd kan skyldes så mange forskellige ting og have meget forskellig dybde.

Det er ydermere muligt at forskellige generationer, eller bare forskellige mennesker, har forskellig holdning til hvad gråd skyldes og hvordan det skal tackles. Men når mit barn græder, bliver det ikke bare ignoreret, for mit barn er endnu så lille, at gråden har en funktion som verbale kommunikation og det reagerer jeg med største selvfølgelighed på.

” Børn skal ikke spise hele tiden” / “Børn skal ikke spise om natten”

Jeg ammer når det giver mening, og ikke bare fordi.. Jeg tillader mig at antage at jeg, sammen med mit barn, kender mest til hvad behovet er her. Så holdninger til hyppigheden af amning/måltider er ikke de mest brugbare råd for mig. Jeg tror også råd omkring dette, kan skyldes at det ikke står helt så klart i hukommelsen, hvordan man selv gjorde og hvad der virkede, som man måske først troede.

Min holdning er i øvrigt den samme i døgnets mørke timer, hvor jeg da selvfølgelig også holder virkelig meget af min søvn. Men mit barn spiser om natten, så længe han og vi vurderer at det er det rigtige. Og selvfølgelig skal han ikke spise 7 gange om natten, men i bund og grund tror jeg på at han er den klogeste på det her punkt. For alt andet lige, er han jo nok knap så snackfokuseret og sukkerkuldret som mange af os voksne, men bruger amning til det der nu engang er meningen, sult, tryghed, nærhed osv. Han stoppede i øvrigt af sig selv som 10 måneders, helt som jeg havde håbet på, når det ikke længere var et behov.

Når det er nu, er det nu ❤️

“Børn skal selv lære at falde i søvn – uden hjælp”

Vores barn, vores valg. Og vores valg er at vores barn ikke skal græde sig i søvn, uden at opleve en nærværende far eller mor. Børns søvn er i mange tilfælde et mysterie i sig selv, som gennemlever mange faser og oplever mange forskellige behov. Derudover tror jeg de fleste forældre har følt at de gør “hvad der skal til” for at få guldklumpen til at sove. Så må man selv tage ansvar for at revurdere, om man kan gøre noget endnu bedre undervejs.

Personligt er det ikke min ambition eller forventning, at vores barn på 13 måneder skal kunne falde i søvn til hver en tid, på egen hånd. Derfor bliver han puttet med nærvær fra en far eller mor, indtil han glider fint og roligt ind i søvnen. Det virker godt for alle parter og det generer mig ikke det mindste at han får den “hjælp”, det fortsætter næppe til han bliver 13 år (det kommer ikke til at ske). Pt. er han bare så lille, at det kan være svært at blive klog på om det er mareridt, tænder på vej eller måske sygdom, der gør at søvnen til tider kan være sværere, og det skal han ikke deale med alene pga. generelle principper omkring børn og søvn.

“Børn skal have knubs”

Det får de også!! Selv den tykkeste vatpolstring lavet af en førstegangsmor kan ikke hindre dette. Og det er der selvfølgelig en grund til, for børn lærer jo åbenlyst fantastisk meget ved at færdes rundt og udforske og erfare. Men der er bare visse hovedstyrt eller fingerklem, der giver rigtig god mening at undgå, uanset hvordan det var “dengang vi var børn”. Så ja, børn kommer til at slå sig, men lad os have et nuanceret forhold til hvor mange knubs der er “nødvendige” i dannelsen af en lille ny personlighed.

“Børn skal ikke bæres hele tiden”

Nej… Selvfølgelig skal de ikke det, men det er en meget naturlig måde at give sit barn nærhed på, når det er behovet og man har mulighed for det. Så tak for omsorgen i forhold til min ryg, og ja det er til tider en dårlig vane og måske unødigt. Men størstedelen af tiden er det fordi det giver mit barn og jeg noget, ellers ville vi ikke gøre det. Det er jo i øvrigt ikke et nyt fænomen at mødre bærer på deres børn, klapvogne er vidst en nyere opfindelse, end det at bære barnet tæt til kroppen.

Mit indlæg er skrevet i den største kærlighed til både forældre og kloge omsorgsfulde medmennesker ❤️ Og med et ønske om at vi praktiserer pladsen til forskellighed, for som forælder, gør man alting af en grund og den grund er baseret på forælderintuition, kendskab og kærlighed.

Så ja tak til gode råd og input, især hvis der bliver spurgt efter dem. For der findes unægteligt mange, med langt mere erfaring end en selv og det er guld værd at få et godt råd og støtte, når man måske er på dybt vand.

Men lad os tænke over hvordan, hvorfor og hvornår disse råd leveres, til de forældre som er på i døgndrift, hver dag, året rundt.

For som en god veninde sagde, dengang jeg selv havde en voksende guldklump i maven “At være forælder er det absolut mest fantastiske i livet… Og det absolut hårdeste.”

Jeg er meget enig ❤️

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *