Skip to content

Solbærmarmelade

I vores ferie besøgte vi et par gode venner, som netop er flyttet fra by til land og har fået den største have! Her fik jeg øje på alverdens frugtbuske, som bugnede af store flotte bær. Jeg var så heldig at få en masse virkelig flotte solbær med hjem, første portion blev til lækker marmelade og jeg har planer om at bruge de sidste i en kage.

Jeg er i virkeligheden ikke den store marmeladespiser, men når det er hjemmelavet, er det noget helt andet!

Her får du en dejlig nem opskrift, på en virkelig lækker solbærmarmelade. Jeg fik ca. 4 glas marmelade (af forskellig størrelse) og som I kan se på billedet, er der allerede god afsætning på lækkerierne ❤️

Ingredienser

  • 500 g. solbær
  • 0,5 l. vand
  • 900 g. syltesukker

Rens og skyl solbærene grundigt. Hæld vand og bær i en gryde og lad koge i 10 min. Herefter tilsættes syltesukker og marmeladen koger yderligere ca. 5 min.

Hvis der er skum på marmeladen fjernes denne. Herefter hældes den varme marmelade på rene skoldede glas (evt. skyllet med atamon) og lukkes straks, så der ikke kommer bakterier i. Marmeladen opbevares køligt og gerne mørkt.

Flot naturlig farve! Velbekomme ❤️

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *