Skip to content

På tur med en tiger

Holy moly… 

Dét der med at tage på en relativ planlagt søndagsudflugt med familien, hvor mindstemanden så viser sig at være noget ramt af et de famøse tigerspring. Helt præcis kan vi nu snart sætte flueben ved tigerspring nr.8 og det betyder der er færre tilbage end der har været 🙂

Min hukommelse gør at jeg uundgåeligt tager mine forholdsregler før sådan en tur! Han får en god lur først, leger lidt, spiser mad og klapvognen pakkes, så vi har fornødenheder med til de fleste situationer (her går der vidst lidt mor i den, når både bæresele, diverse tøj, yndlingskopper/drikkedunke og andet godt indfinder sig i oppakningen, til en 2-timers udflugt inden for byskiltet! Men man ved jo aldrig hvad der kan ske eller hvad man kan få brug for…)

 Alligvel viser det sig relativ hurtigt, at uanset hvad der er er på programmet, er det ikke lige hvad han drømmer om. For hvad han egentlig drømmer om, er han vidst også selv noget i tvivl om og det gør det en anelse vævende at navigere i for alle parter. 

Det er her man kan høre mig spørge min søde tålmodige mand “Hvad tror du helt præcist det her går ud på?” Hvorefter han eftertænksomt og ærligt svarer… “Det ved jeg ikke”…. Næ, jeg ved det faktisk heller ikke, men gid jeg gjorde, for mit oprindeligt ret store behov for at forstå ting omkring mig, bliver udviklet og til tider udfordret særdeles effektivt i rollen som forælder ❤️

Det er hvad der sker, når ret analytiske rationelt tænkende mennesker, får en lille og til tider fuldkommen uforudsigelig størrelse helt tæt ind på livet og jeg tror det er mega sundt! Jeg lærer hver dag sammen med min 12 måneder gamle yndlingsmakker og jeg nyder det, selvom det til tider er en stejl læringskurve mor bevæger sig på 🙂

Det er aldrig kedeligt at være på tur med en guldklump ❤️

Jeg havde desuden ikke det store kendskab til tigerspring før vi selv blev forældre… Og det er måske nok meget godt, for det har for mig været en af de ting man lærer hen ad vejen, fordi det er nødvendigt ❤️

Børn rammes i forskellig grad, jeg synes dog sjældent vi har været i tvivl når tigeren indfinder sig og vores glade overskudsguldklump bølger op og ned i humør og behov.

Nå, men jeg synes egentlig vi er blevet gode til at være i det, tage det stille og roligt og få noget godt ud af det, uanset de bump på vejen der kan komme. 

Men på sådan en dag, kan man nu alligvel godt sidde sidst på eftermiddagen og have følelsen af at det da snart må være tid til en lang lur!? Eller i stedet bare en stor kop kaffe når man opdager at klokken er 15.32 og der skal laves mad, ordnes lidt i hytten og puttes guldklump, før man ender til en gang sofa med manden min, inden en ny uge starter. 

Del endelig dine mere eller mindre kaosprægede tigerhistorier, som man ikke sådan lige glemmer ❤️

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *