Skip to content

10 (gode) grunde til at blive hjemmegående

Okay – den her liste var oprindeligt også “lidt” til mig selv og min egen tvivl. For det ER ikke en nem beslutning at sige sit job op, melde guldklumpen ud af dagpleje og gå hjem på ubestemt tid… Slet ikke når man kommer fra tiden med karrierejob og HD studie ved siden af, til barsel, familie- og morliv. Det ER skønt, men det ER også en proces som jeg her vil dele med jer ❤️

Efter at have tænkt og tænkt, mærket efter, følt mig sikker og lige så hurtigt usikker igen, havde jeg brug for at nå ind til essensen. Hvorfor er det jeg ikke bare kan “gøre som alle andre”, sende knejten i pasning og selv suse på job, som endda var landet i en fin deltidsaftale. Alligevel gav tanken mig mildest talt uro hver gang den ramte mig, jo tættere jeg kom på afrunding af min barsel, jo værre blev det og trods mit forsøg på at være rationel i min tilgang til situationen og tankerne, gjorde det mig virkelig bekymret… 

Samtidig blev mit indre kaos toppet med ord og råd i den bedste mening, I kender dem formentlig “det skal nok blive godt, I skal bare vænne jer til det”. Men den tilvænning havde jeg knap mod på at påbegynde og da jeg gjorde det alligevel, blev følelsen i maven så intens, at gode råd og rationelle tanker ikke hjalp mere end få øjeblikke ad gangen…

Men som Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ole Henrik Hansen sagde meget rammende i Debatten på DR “Det kan godt være, vi forældre synes, det er svært. Men livet er svært. At få børn er en svær beslutning og det kræver et ansvar.” Og det ansvaret har boblet og knudret sig rundt i min mave i lang tid, for netop med beslutningen om at skabe et lille væsen har jeg også hele tiden været bevidst om at det ansvar ville jeg gøre alt for at løfte.

Nu er beslutningen landet, den kræver også tilvænning, men denne gang har jeg mod på det og er spændt på alle de stunder der venter. 

Jeg vil her dele 10 essentielle grunde til, at jeg og vi, er nået til denne beslutning ❤️

1. Mit barn – min tid

Jeg vil gerne have det hele med! Og dog, gerne et relativ begrænset antal ulvetimer, som resultat af en alt for presset hverdag, til et alt for lille menneske. Men udviklingen med de små går så stærkt og jeg synes det er virkelig kostbar tid at “give væk” i så store mængder til en 3. (og ofte “tilfældig”) omsorgsperson, i stedet for far og mor, eller anden helt nær familie.

2. Ro på

Det er nok de færreste af os, der dybest set er vilde med turbomorgener med småfolk, hvor man kommer ud af døren med et hurtigt “farvel og god dag” til ens bedre halvdel, øllebrød på tøjet og vådt hår i en dårlig knold, cirka midt på hovedet.

Små børn medfører at klargøring om morgenen er en helt ny liga og uanset hvor tidligt jeg står op, er der en tendens til at slutspurten, ikke er så rolig som jeg havde planlagt. Her synes jeg det er ret skønt, at kunne værne om og rent faktisk nyde vores morgenstunder, hvor vi spiser og hygger, sender far godt på job og gør os klar til dagens strabadser i det tempo, der passer til lige præcis sådan en mandag. Tid og nærvær, det er for mig luksus! 

3. Én tid

Noget af det vi faktisk alle kan blive enige om, er at de ikke bliver små igen! -og det kan da på enkelte punkter helt ærligt også have sine fordele 😉

Titlen på Morten Albæks nyeste bog “ Ét liv, én tid, ét menneske” ramte mig da ordene igen og igen faldt mig i øjnene, mens bogen lå klar i vores hygge-læse krog. For selvom det lyder ret filosofisk og alligevel også ret indlysende, er der jo noget om det. Vi er her én gang (jeg har ikke erfaring med andet i hvert fald) der er én tid og jeg er ét menneske. Jeg er derfor ikke både arbejds Camilla og mor Camilla, jeg er bare Camilla og jeg lever ikke i henholdsvis arbejdstid, familietid og fritid, men bare i den tid der er lige nu, lige her. Selvom jeg i glimt kan tænke, at ham Albæk formulerer virkeligheden liiige klart nok til, hvad jeg altid synes er helt komfortabelt at forholde mig til, har det for mig også bare været en ret klar reminder om hvad der er vigtigst. Og for mig er det essentielt at prioritere min familie, særligt i de år hvor behovet (og jo også afkastet) er så stort. For det er da skønt at få lov til at fjolle med sit afkom i primetime, når han vågner med smil op til begge ører, efter en god lur. 

4. Vores barn – vores valg

Det tager nok ikke mange sekunder at stemple mig som en liiidt firkantet pylret hellig mor – og det er okay 🙂 … Men nu forholder det sig jo sådan at vi selv har lavet, bagt og modtaget vores guldklump og derfor har jeg også en mening eller to om hvordan vi skal passe på ham. I den sammenhæng er min detaljegrad måske lidt anstrengende for enkelte, men for mig giver det mening at vi fx giver vores barn sund mad langt størstedelen af tiden. Derfor får han fx ikke krid hvidt brød, han skal ikke spise fødevare der mest af alt er saltbomber (diverse slags pålæg fx) selvom det smager godt og de ting der påføres hans hud (her gælder mad han selv smører sig ind i ikke) skal gerne være uden unødig kemi.

Når man udliciterer ansvaret for at passe sit barn, gør man det samme med en del af de valg hverdagen indeholder og derfor må man gå på kompromis med en række ting, hvilket ens barn jo næppe tager skader af.. Alligvel sætter jeg stor pris på, at vi som forældre kan tage de valg vi mener er bedst for vores søn, samtidig slipper pædagogen eller dagplejeren for mine ønsker og krav, som forståeligt kan være svære at integrere i en hverdag med mange andre børn, forældre og behov.

5. Opbevaring

Jeg har svært ved at slippe tanken om at det at få vores barn passet, reelt handler om opbevaring, så mor og far kan passe deres jobs. Og det er selvfølgelig også vigtigt! Alt handler jo trods alt ikke om de små guldklumper, men i mit hoved har jeg svært ved at få det til at give mening og i min mave kan jeg slet ikke…

Hvis jeg var kræftforsker, kirurg eller andet, jeg overfor mig selv kunne retfærdiggøre som virkelig vigtigt, kunne jeg måske bedre kapere tanken om, at det kostede mig samværet med mit barn i størstedelen af vores vågne timer, selvom jeg tvivler.

Selvom jeg kommer fra et rigtig godt job, som jeg trivedes i og med, modarbejde min intuition mig bare kronisk.. Min påstand er ikke at denne opbevaring er forfærdelig eller skadelig, det findes formentlig i alle varianter og for langt de fleste er der de bedste intentioner bag pasningen af vores børn. Men det er alligvel også sin sag at overlade sit dyrebareste, til en person som du i indkøringen måske har kendt kortere tid, end kassemedarbejderen i din Netto…

6. Ud af boblen  

Jeg anerkender at de fleste pasningstilbud, på ret imponerende vis, formår at tage børnene med ud på oplevelser og ud at møde verden. Institutionsboblen er derfor næppe rimelig at tale om, alligevel kan jeg godt lide tanken om at mit barn indgår i en helt almindelig hverdag. Med vasketøj, indkøb, havearbejde og kokkerering i køkkenet. Dét er trods alt den virkelighed, der møder de fleste af os, når barndom og ungdom bliver til voksenliv og derfor synes jeg, det giver god mening at inddrage vores små i de helt almindelige ting, som også er med til at gøre livet til en herlig størrelse.

Herhjeme kan dagene tilpasses, så den kan stå på udendørs tumletid når humøret er til det og på hyggetid med en bog, når det er dét der giver mening. Der er der bare ret priviligeret som mor, at være så “overnormeret” at jeg kan tilgodese mit barns behov den enkelte dag, samtidig med at han via samvær med andre børn, i et rimeligt tempo kan lære at indgå i et fællesskab, med alt hvad det kræver og giver. 

7. Planlægningshelvede – nej tak

Jeg har egentlig altid opfattet både mig selv og min mand som lidt af et par planlægsningsmestre. Vi har altid været gode til at have “styr på tingene” og af få fikset tingene uden kaos og tidspres. Alligevel fik jeg nærmest åndenød da jeg gik igang med at lave et A4 “afleverings-og henteskema” med skiftende arbejdstider, kurser og ferie indtegnet i forskellige farver, passet sammen med dagplejen.

Min mand er som oftest fyldt med et beundringsværdigt overskud, som gør ham usædvanlig svær at få ud af kurs, men hans mimikløse ansigt da han så skemaet, gav mig alligevel en følelse af at vi havde en motorvej foran os og at 130 km/t var lidt mere end hvad vi synes var optimalt… Virkeligheden kommer selvfølgelig til at ramme os en dag, med møder der trækker ud, aflevering og afhentning af børn og handleture samtidig med resten af byen. Men nu hvor yngste medlem af familien har lange udsigter til forståelse for behovsudsættelse og “mor kommer snart og henter dig”, nyder jeg bare at vi kan tage tingene i det tempo der giver mening for os. Når min mand har fri, kan vi alle holde fri, ingen ferieafholdelse på skift, for at få det til at gå op med dagplejens ferieplaner, bare én tid for os, som én familie. 

8. Ingen sten-saks-papir ved sygdom

Alle førstegangsforældre har formentlig på et tidspunkt, mødt en anden forælder med store og/eller trætte øjne og ordene “små børn er virkelig ofte syge”. Da vores guldklump ramte 11 måneder var hans sygdomshistorik begrænset til én snotnæse. Da han var 12,5 måned kunne han tilføje 3 gange sygdom med falsk strubehoste, mellemørebetændelse, dræn, høj feber, snot i lange grønne baner og søvnudslettende hoste til historikken. Det er der, hvor man kan mærke risikoen for seriøst søvnunderskud stige drastisk, når man møder et andet forkølet barn på nært hold.

Samtidig giver det en overflod af “jeg har sygt barn” meldinger til chefen, efter man har taget “hvem var hjemme med ham sidst” og “hvor vigtig en dag har du på jobbet i dag” snakkene. For slet ikke at nævne “arh er han ikke ved at være frisk nok til at komme afsted i morgen, eller burde han egentlig have en dag mere helt at komme sig på” snakkene.. For mig giver det en stor ro, at når han er syg kan han være hjemme og putte den tid det tager at blive helt frisk. Samtidig kan vi sende en rimelig veludhvilet far på job, fordi vi ikke har kørt vagtskifte på sofaen i længere perioder, for at kunne skiftes til at tage halvlevende på job. 

Selvom vi er kommet godt igennem det, når det har stået på, tror jeg at den nye ro giver bonus som familie og som par. Jeg er i hvert fald mindre mentalt presset, når jeg er oppe hele natten med sygt barn og ikke skal tænke på at skulle performe på kontoret næste morgen.

9. Styr på hjemmet

Jeg er ikke ude på at destruere den ligestilling, som andre kvinder har kæmpet mange år for at opnå, til gavn for os alle. Men…Helt ærligt, så kan jeg bare virkelig godt li’ at vores hjem og base er overvejende rent og pænt. Altså ikke klinisk rent, men det er bare rart at kunne nedbringe mængden af mad på gulvet, nogenlunde i takt med at guldklumpen fedter alt til og efterfølgende suser rundt i det.

Jeg synes det er dejligt at min mand kommer hjem til god hjemmelavet mad på bordet og et hjem der er klar til at rumme familiehygge. Og der hjælper det bare en del for mig, at der ikke flyver nullermænd rundt i totter, eller at haven er blevet til en brakmark, mens vi begge har siddet på kontoret og kæmpet med bunkerne. Min mand er endda ret fænomenal til på eget initiativ, at deltage i alle huslige opgaver, og måske netop derfor generer det mig ikke at jeg er primær på disse opgaver, denne tid hvor jeg går hjemme. Samtidig giver det for mig god mening, at jeg kan klare disse ting når det passer hen over dagen, frem for at vi begge går på job for at tjene penge til pasning, rengøringshjælp, robotplæneklipper, måltidskasser osv for at få hverdagen til at hænge godt sammen. 

10. En god mor

I bund og grund søger vi nok alle sammen at være en god mor. Hvordan man så er det, er der nok lige så mange bud på, som der er børn og mødre. For mig er det vigtigste at jeg har følelsen i maven af, at gøre det der virker rigtigt. Det er så banalt, alligevel kan det være en udfordring at (turde) gøre det. Jeg tror og håber på at jeg på denne måde, både i nuet og forhåbentlig senere hen, kan sige til mig selv at jeg lyttede til min mavefornemmelse og gik med mit indre kompas. Jeg er selvfølgelig ikke en fejlfri mor, men jeg er nået et sted hen, hvor jeg føler at jeg er den mor jeg gerne vil være og det føles godt ❤️


Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *