Skip to content

Rødbedebøffer

Er helt ærligt en hel del mere lækre, end de umiddelbart lyder!
Så sæt igang og giv dem et skud i din kommende hjemmelavede burger, eller bare som bøf med lækkert tilbehør til.

Bøfferne er virkelig nemme at lave, vi bruger dem mest i burger med fx avocoda, chilimayo, fintsnittet kål, frisk mozzarella, agurk og lign grønt.
Bøfferne er efter min mening allerbedst med chili til, enten som mayo eller tilsat i farsen så rødbeden bliver spicet op.

Antal: Ca.4-5 stk afhængig af størrelsen

Fryseegnet: Ja – tø langsomt op i fx køleskab og steg kort på panden inden servering.

Ingredienser

  • 1 stor rødbede eller 2 mindre
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 pillet løg
  • 1 æg
  • 1/2 dl havregryn
  • 1/2 dl mel (fx boghvedemel hvis de skal være glutenfri)
  • evt. 2 spsk loppefrøskaller til at give farsen en mere fast struktur, hvis du foretrækker loppefrø frem for mel.

Jeg bruger min køkkenmaskine med både den almindelige kniv i og råkostjernet på toppen.

Rødbeden skrælles og skæres i størrelser der kan komme i maskinen.
Her rives den først på råkostjernet og efterfølgende tilsættes kidneybønner, løg, æg, havregryn og mel som blendes sammen med rødbeden.
Resultatet bliver en ensartet fars, du kan vælge hvor lang tid du giver det i maskinen, så du stadigvæk bevarer noget af rødbedens og kidneybønnernes struktur.

Farsen tilsættes krydderier som du ønsker, fx lidt salt, peber og chilipulver.

Tag farsen med en ske og form en rund kugle i hånden, læg den på panden i middelvarm olie og tryk kuglen flad så den er cirka 1 cm høj og størrelsen er en god “bøfstørrelse” til din burger.

Steges cirka 5 min på hver side, så de får en let sprød og gylden stegeskorpe på begge sider.

Bøffer er klar til servering og byg-selv-burger projektet kan begynde! Jeg selv er vidst væsentlig bedre til at bygge højt end flot 😄

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *